Jeg har altid elsket at synge viser, danske sange, evergreens .....
.... så da jeg opdagede, at Michael Due er en af Danmarks bedste og mest erfarne viseakkompagnatører, gik vi ombord i at udforske hvilke viser, vi begge brænder mest for.
Det er blevet til en broget, men både underholdende og tankevækkende buket af tekster og melodier, der omhandler alt fra Halfdan Rasmussens unikke verdensbetragtninger over revysangenes tidstypiske stillen spørgsmål til Henrik H. Lunds sprogblomstrende undren over både Vorherres stillingstagen - eller mangel på samme - til nutidens klimaforandringer og terrorbalancen.
Vær forberedt på en times tid i selskab med en både nutidig og tidsløs kærlig rusken op i fordomme og traditioner, flettet sammen af Annes og Michaels små fortællinger.